Gode grunde og én forkert
Det er en fordel at konvertere AAC til FLAC, hvis din musikserver, bilens lydsystem eller afspiller kun understøtter FLAC, hvis et bibliotek skal bruge ét format hele vejen igennem, eller hvis du vil redigere en fil flere gange. Hver gang du redigerer og gemmer i et tabsgivende format, opstår der ny skade, mens FLAC kan gemmes igen og igen uden ekstra tab.
Den forkerte grund er bedre lyd. FLAC er tabsfri, men kan kun bevare det, der er i AAC-filen. De detaljer, som AAC-encoderen har fjernet, er væk, og FLAC kan ikke genskabe dem. Resultatet lyder præcis som AAC-filen, hverken bedre eller dårligere.
Forventet filstørrelse
| Format | Størrelse pr. minut (stereo) |
|---|---|
| AAC, 128 kbps | ca. 0,96 MB |
| AAC, 256 kbps | ca. 1,9 MB |
| FLAC fra den AAC | ca. 4 til 7 MB |
| WAV, 16 bit | ca. 10,6 MB |
FLAC fylder omkring det halve af WAV, men flere gange så meget som AAC. Hvis pladsen er vigtig, og du ikke skal redigere, er det mere fornuftigt at beholde AAC-filen (eller pakke den ind i M4A).
Indstillinger og metadata
Brug 16 bit. En 24-bit FLAC fra en AAC-kilde indeholder ingen ekstra detaljer, kun ekstra bytes. Lad samplerate være, som den er, ofte 44,1 eller 48 kHz. Rå AAC har slet ingen tags, så FLAC-filen starter tom. En fordel ved FLAC er, at du nu kan tilføje fulde tags og coverbillede i en vilkårlig tag-editor, hvilket rå AAC aldrig tillod.
Sådan finder du ud af oprindelsen senere
En FLAC lavet af AAC kan genkendes i en spektrumvisning: Tabsgivende encodere skærer normalt frekvenser over ca. 16 til 20 kHz af, og den afskæring forbliver synlig. Hvis du deler sådanne filer, bør du oplyse ærligt, at de er konverteret fra AAC, så ingen tror, at de kommer fra en ægte tabsfri kilde. Du kan selv se afskæringen med spektrumanalysatoren. Har du en ægte tabsfri original, f.eks. en WAV-optagelse, skal du i stedet konvertere den med WAV til FLAC.